I samspil med naturen

Velkommen til Båstrup Skovgård et deltidslandbrug som dyrkes i samspil med naturen. Vi er statskontrolleret økologiske siden 2013 og har siden 2020 drevet gården biodynamisk. Vi er således demetergodkendt siden 2021. Gården drives ud fra et ønske om at se gården som en holistisk enhed med selvforsyning og i balance med den omkringliggende natur. 


Vi sælger kød fra 100% græsfodret kvæg af racen angus, halvdelen af besætningen kommer fra vores opstart med jersey kalveopdræt, så disse dyr er halvt angus og halvt jersey krydset med kødkvæg.


Oksekød er en luksusspise, så vælg at spise lokalt opdrættet økologisk oksekød af dyr, som udelukkende er fodret med græs!

 

I USA er "grass fed" et varemærke, og kødet fra græsfodrede dyr indeholder mindre fedt, men flere sunde Omega 3 fedtsyrer, end dyr, som fodres med korn og forarbejdet kraftfoder af blandt andet soyaprotein. Læs mere om græsfodret kød her:

GrassVsGrainFed

 

Vi slagter kalve løbende og evt. efter bestilling. Dyrene krogmodnes i ca. 16 dage. De kan afhentes eller sendes, for nye kunder kun mod forudbetaling. Forsendelse med fødevaredistribution tilbydes mod betaling til hele Danmark.


Foruden salg af kød dyrker vi korn til Mølleriet Aurion aurion.dk 

HalmMedKøerIBaggrunden
WrapBundterVedMaskinhuset2
Wrap_SlåetMark9-0
SallyMedKalv
SallyMedKalv_2
KøerPåMarken2
NyfødtIStalden
KøerVedGården
KøerVedHuset
KøerPåMarken
KøerMedHalmIBaggrunden

Om os


Båstrup Skovgård har siden 2013 været drevet økologisk af familien Glöde bestående af Adam, Esther, Gitte og Bo. Gården er i 2020 påbegyndt omlægning til biodynamisk drift. Vi dirver gården med fokus på selvforsyning og holistisk samtænkning af alle processer på gården. Vi benytter allerede kompost og har drøvtyggere på gården. Fra foråret 2021 begynder vi at bruge de biodynamiske præparater hvorefter vi vil være godkendt som biodynamisk produktion og kan benytte Demetermærket. Vi kan ikke overkomme alting selv, og derfor er det Jakob Germundsson, som har bier på gården, se mere her:  min honning

Vores værdier


Helhedstænkning er kernen i vores bedrift. Vi er selvforsynende og bruger ingen former for gift eller kunstgødning på bedriften. Dette har vi gjort siden 2013 hvor vi overtog gården. Vi tager nu skridtet endnu længere og lægger om til biodynamisk drift med produktion af korn til Mølleriet Aurion. Vi har i 2020 produceret glutenfri konsumhavre og dyrker i 2021 brødrug og Ølandshvede. Desuden har vi en parcel med vinterærter. Kløvergræs er en fast bestanddel af vores sædskifte. Vi forsøger at have 10 hektar græs til slet, 10 hektar græs til afgræsning samt 20 hektar korn. Hertil kommer omkring 8 hektar natur og engareal, som enten sæssonafgræsses eller hviler som natur.

Frisk og smagfuld


Vores produktion foregår uden kunstige tilsætningsmidler - i landbruget vil det sige, at vi hverken sprøjter med gift eller bruger kunstgødning. Til gengæld benytter vi sædskifte, kløvergræsmarker, kompost og drøvtyggere for at opnå en drift, som skaber både korn og kød samt en stor biodiversitet. Vi har længe brugt kompost og vil nu også til at bruge de biodynamsike præperater. Det har betydet anskaffelsen af en sprøjte så vi kan sprøjte med liv. Det er meget kontroversielt for os, men vi behandler nu komposten med præperaterne og forpligter os til mindst en gang årligt at sprøjte jorden med humuspræparat (kogødning omsat i kohorn og udrørt i vand). Desuden sprøjtes de grønne planter mindst én gang årligt med kiesel udrørt i vand.

Noget om græsfodret kvæg

Vores kvæg fodres udelukkende med eget produceret wrap og hø. De har året rundt adgang til at være ude. Vi fodrer kun med græs, da det er det mest naturlige og giver et langt sundere slutprodukt end kød produceret med tilskud af korn, kraftfoder og eventuelt soja. Vi har både kvæg med stamtavle og krydsninger og bruger egen tyr, som er 100% angus.

Pleje af græs- og naturarealer

Vi er stolte over at pleje naturen og modtager tilskud fra "Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i Danmark og Europa". Vi græsser foruden naturareler ca. halvdelen af de marker, vi har i omdrift med korn til Aurion. Afgræsningen sikre tilførsel af kvælstof samtidig med, at både slet og afgræsning sikre et lavt ukrudtstryk på vores kornmarker.



”Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.”


"Bedriften har modtaget tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. Formålet med tilskuddet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder. Tilskuddet har medført, at bedriftens græs- og naturarealer er blevet plejet med afgræsning eller med slæt og dermed er der sikret en god naturpleje af arealerne."


Åbningstider: Vi besvarer normalt mails og telefonopkald indenfor 24 timer.

Varer lægges frem til afhentning i fryser ved afhentningsrum overfor Teglumvej 2, 8660 Skanderborg.

Alternativt kan varer sendes med XPressen fødevaredistribution.

Bestil i vores webbutik



100% græsfodret og økologisk oksekød

100% græsfodret hakkekød 0,5 kg.



Culottesteg

Kvart kalv af 100% græsfodret kvæg




Instagramprofil

Kontakt os

 
 
 
 
1/4 finparteret græsfodret kvæg
1/8 finparteret græsfodret kvæg
Vakuumpakket hakkekød under 10 kg.
Vakuumpakket hakkekød 10 kg. eller mere
Vakuumpakket Nose to Tail hakkekød under 10 kg.
Vakuumpakket Nose to Tail hakkekød 10 kg. eller mere
Indmad som Lever, Hjerte, Tunge, Kalvebrisler, Hale, Nyretapper og Kæbe skrives på under bemærkinger.
Ønsker at modtage Nyhedsbrev
Ønsker at modtage mail med orientering om slagtning
Øvrig henvendelse
 
 
 

Se desuden vores webbutik for varer på lager: